1920-1930 Odense Roklub

1934 OdenseRoklub.jpg

1915-1936 Odense Roklub lå da på Norges Kaj ved det nuværende FAF

Over den Engelske Kanal til London

1925 London Rowing Club.jpg

 

I 1924  i Antwerpen blev hunden Buster udskiftet med Odense-roeren Emil Ulskov Hansen. De mange vanskeligheder, som var opstået med karantæne ved landegrænserne ville Niels Ventegodt ikke længere have.  De nåede til Donkerque i Frankrig i 1924, og året efter gik turen videre over den 32 kilometer brede Engelske Kanal – denne gang uden Edel Ventegodt, for hun var blevet syg. Turen over Den Engelske Kanal blev gennemført på 9 timer med en følgebåd, som Emil Ulskov Hansen insisterede på skulle med. Han betalte selv. På grund af tåge mistede roerne og følgebåden stedsansen, og bevægede sig mod vest i stedet nord. Turen blev således betydelig længere end beregnet. Billedet er taget i 1925 foran London Rowing Club. Til venstre Emil Ulskov Hansen, Lord Ampthill og Niels Ventegodt.

Lad os ro til Indien

Niels Ventegodt og Buster.jpg

Af Morten Larsen

Niels Ventegodt og Buster

Niels Ventegodt, født 1894, søn af maleren Peter og Hilda Olsen Ventegodt. Student fra Hellerup Gymnasium 1913. Cand. Jur. 1919 – samme år sekretær i Københavns byret. Stiftede langtursklubben ”Viking” 8. nov.  1916 sammen med 6 roere fra Akademisk Roklub og Polyteknisk Roklub. Landsretssagfører i 1921 i Sønderborg, hvor han startede Sønderborg Roklub. Her er han fotograferet sammen med sin trofaste ”styrmand” Buster, der var ledsagede ham på de mange langture rundt i Europa. I hæftet Langtursroning beskriver Niels Ventegodt en langtur i 1921, hvor Niels og hans kone Eldel Ventegodt nær mistet Buster, da Storebælt skulle passeres fra Refsnæs til Fynshoved (ca. 22 km.) i hård kuling. ”Tre store søer i rad midti bæltet, der var meget ondartede, som vi og navnlig vor hund ”Buster” vil mindes, da han nær var skyllet over bord”. Turen over bæltet tog 5 timer. (Foto: Niels Ventegodt, Under Vikingestanderen).

--

Langtursroeren Niels Ventegodt roede i 1920-erne nogle yderst hasarderede ture. Han passerede blandt andet Kattegat fra Gøteborg til Skagen i en to årers inrigger ”Viking” med hans kone på 1-pladsen og hans hund ”Buster” på styrmandspladsen – en strækning på ca. 60 km. 

--

I efteråret 1925 satte de tre Viking-medlemmer løjtnant Knud Jørgensen, Ingeniør E. Tietzel og Niels Ventegodt sig målet at ro til Indien. I slutningen af maj tog Niels Ventegodt og E. Tietzel fra London i ”Viking” og roede over Den Engelske Kanal – uden følgebåd. Turen over tog denne gang kun 6½ time. Målet var at nå Bombay med skiftende besætning, men sluttede i 1927 ved Gibraltar. (Med eventyrerne over alle Grænser, Hassings forlag 1963).

Omkom i Biscayen

1926 Christian Hansen.jpg

1926 Christian Hansen, Odense Roklub. Omkom i en alder af kun 20 år den 14. november 1926 nær Santander, Nordspanien i Biscayen., hvor han i dag ligger begravet. En kæmpebølge smadrede båden "Viking" 5 km fra land. Niels Ventegodt og Christian Hansen svømmede straks mod land, men kun Niels Ventegodt klarede svømmeturen.

--

1936 Viking smadret.jpg

1926 De bjergede rester af ”Viking”